Drømmer du om at opleve Bornholm?

Forestil dig en ø med vandfald og klipper,
hvor du kan udfordre dig selv med motionsløb, havkajak og klatring.
Og du hvert år kan deltage i festivaler og Folkemødet.

Kom, vær med og oplev Bornholm

Kom og få mange muligheder for at opleve Bornholm

Kom og oplev Bornholms lækre strand ved Dueodde

På Bornholm kan du få oplevelser, som du ikke får andre steder. For øen er helt sin egen. Med klippekysten og grundfjeldet adskiller den sig tydeligt fra resten af landet. Bornholm er f.eks. det eneste sted med spor efter dinosaurer. På oplevelsescentret NaturBornholm kan du opleve øens natur i fortid og nutid med tidsrejse, jordskælv, dinosaurer og levende krokodiller.

Domen i Allinge hvor du kan opleve Folkemødet

Og hver sommer i uge 24 kan du opleve Danmarks store politikfestival, Folkemødet, blive afholdt i Allinge. I fire dage kan du hylde demokratiet sammen med tusindvis af andre. På Bornholm finder du også andre festivaler, museer, udstillinger og en årlig kulturuge. Selvom der er flest arrangementer og aktiviteter om sommeren, kan du året rundt finde muligheder for at opleve Bornholm.

Vil du virkelig opleve Bornholm, skal du ud i naturen

oplev Bornholms skønne natur, fx med en sheltertur ved Vang Granitbrud
Alle, som besøger Bornholm, er enige om i hvert fald én ting: Den bornholmske natur er fantastisk og fuld af oplevelser. Med en historie, som går svimlende 1.700 mio. år tilbage, byder øen på en natur, som aldrig bliver kedelig. Med fossiler, sprækkedale, vandfald og en stor troldeskov midt på øen.
Oplev Store Grankule sø i Almindingen på Bornholm

Almindingen er Danmarks 5. største skov og breder sig over et landskab med klipper, sten og søer. På ture rundt i skoven kan du f.eks. opleve Ekkodalen, Rokkestenen, Rytterknægten og ruinerne af de to kongeborge, Lilleborg og Gamleborg. Mangler du inspiration til ture, finder du den på 367ture.

Oplev Bornholms klipper og hav

Tager du turen rundt om øen eller bare et stykke langs kysten, kan du opleve, hvordan kystlinjen ændrer sig markant. Mod nord finder du de stejle og massive klippevægge, som rejser sig 80 meter over havet. Mod øst er øen mere flad, mild og skærgårdsagtig. Og på sydkysten kan du betræde de hvideste sandstrande.

Børn klatrer rundt på klipperne

Med de korte afstande bliver mulighederne for at opleve Bornholm lettilgængelige. Hvad enten du vil klatre rundt på klipperne, køre mountainbike gennem skoven eller tage en tur i havkajakken. Med øens overskuelige størrelse kan du på 15-20 minutter være ved vandet eller i skoven.

Grotter på Bornholm er skabt til at blive udforsket

Har du børn, vil de elske at opleve Bornholm

De kan gå på jagt efter Krølle Bølle på Langebjerg, lede efter dino-fodspor på klipperne eller finde Danmarks største edderkop.

Uanset årstiden er den bornholmske natur en kæmpe legeplads med muligheder for at bevæge kroppen og udfordre fantasien.

Vil I også opleve Bornholm året rundt?

Hvad kan du ellers opleve på Bornholm?

Oplev Bornholms lækre fødevarer

Er du en foodie? Elsker du mad af høj kvalitet, kan du selvfølgelig nøjes med at være tilskuer til kokke-konkurrencen ”Sol over Gudhjem”. Men du kan også tage på de mange madlavningskurser, som bliver afholdt på Bornholm. F.eks. på gaarden – Bornholms Madkulturhus, som er Danmarks første regionale madkulturhus. Her kan du vælge kurser i f.eks. fermentering, røgning og ølbrygning.

Børn og voksne elsker at løbe på Bornholm

Elsker du at udfordre dig selv? Så kan du melde dig til cykelløbet BornFondo, Bornholms Bjergløb. Hvis du foretrækker at løbe, kan du opleve den bornholmske natur på de mange motionsløb. F.eks. Etape Bornholm, hvor du løber en marathon over fem dage og prøver kræfter med forskellige underlag som strand og klitter. Vil du løbe med dine børn, kan I vælge det meget børnevenlige Soft Ice løbet.

Oplev Bornholms fødevaremarkeder

Er du vild med festivaler? På Bornholm kan du f.eks. opleve madfestivalen Kulinarisk Ø, musikfestivalen 
Wonderfestiwall og Bornholms Kulturuge, som er en festival med musik, litteratur, gastronomi og meget mere. Desuden bliver der afholdt forskellige børnefestivaler på øen.

Oplev kunst og kunsthåndværk på Bornholms Kunstmuseum

Er du mere til kunst, kultur og koncerter? På Bornholm finder du flere museer, f.eks. Bornholms Kunstmuseum og Bornholms Museum, som er fire museer i ét. Øen har desuden tre biografter, Rønne Theater og Musikhuzet , hvor der er koncerter hele året. 

Vil du også opleve Bornholm hele året?

Du bliver aldrig færdig med at opleve Bornholm…

Oplev Hammershus
Oplev Bornholms Middelaldercenter
Business Center Bornholm logo

Kontakt

Business Center Bornholm
Landemærket 26
3700 Rønne
56 95 73 00
businesscenterbornholm.dk

Samarbejde

Tilflytterservice og Næste Stop Bornholm drives af Business Center Bornholm på vegne af det bornholmske erhvervsliv og i samarbejde med Bornholms Regionskommune.