Kunne du tænke dig et ansvarsfuldt job, hvor du får det overordnede ansvar for, at Express 5 altid er driftsikker, og at alle tekniske tilsyn bliver overholdt? Så har du nu chancen for at sikre den vitale forbindelse mellem Rønne og Ystad som vores nye maskinchef. Vi leder efter en erfaren person, der har solid erfaring med højfrekvent hurtigfærgedrift og som har hoved og hænder skruet rigtigt på.

Vi tilbyder:

  • Ansættelse på DIS-overenskomst i en vagtordning, der prioriterer lange hjemmeperioder
  • En uformel kultur præget af humor, effektivitet og stor respekt for hinandens faglighed
  • En varieret hverdag i Nordens førende færgerederi med store muligheder for faglig udvikling
  • Adgang til gode overnatningsfaciliteter i Rønne, når du er på vagt og skibet ligger i havn

Vi har følgende forventninger til dig:

  • Du har dybdegående kendskab til Wärtsilä-motorer, vandjet-systemer samt el- og automationsanlæg
  • Du mestrer systematisk vedligehold i SERTICA og sikrer høj driftssikkerhed med minimal nedetid
  • Du tager ansvar for maskinbesætningen og fremmer det gode samarbejde på tværs af alle faggrupper ombord
  • Du kan håndtere budgetlægning og opfølgning for både daglig drift, reservedele og dokophold

Stillingen er med ansættelse på Bornholmslinjen med hjemhavn i Rønne. Det er en forudsætning, at du har gyldigt maskinchef-certifikat (STCW) og de nødvendige kursusbeviser til passager- og hurtigfærger for at kunne mestre stillingen.

Vil du med ombord og sikre, at Express 5 altid kommer sikkert i havn?

Så søsæt gerne din ansøgning allerede i dag! Vi afholder samtaler løbende og afslutter processen, når den rette person er i nettet.

Tiltrædelse: snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Superintendent Bent Boris Hansen på bbh@molslinjen.com.

Alle kvalificerede personer uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om Molslinjen

Rederiet Molslinjen driver Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen. Molslinjen er en del af EQT-ejede Nordic Ferry Infrastructure (NFI), der opererer færgeruter i Norge, Danmark og Sverige med en flåde på mere end 90 skibe, over 50 ruter og ca. 26 millioner passagerer årligt. Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd. Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!

Læs mere