Embedsdyrlæge til Bornholm – vær med til at sikre dyrevelfærd og fødevaresikkerhed

Vil du bruge din veterinære faglighed i en vigtig myndighedsrolle, hvor du hver dag bidrager til at sikre dyrevelfærd, dyresundhed og fødevaresikkerhed? Hos Kødkontrollen ved Danish Crown i Rønne søger vi 1-2 embedsdyrlæger til faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse snarest muligt.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du:

  • En spændende myndighedsrolle med ansvar og stor faglig bredde.
  • Grundig oplæring og tæt faglig sparring – også hvis du er nyuddannet.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger.
  • Mulighed for løbende faglig udvikling gennem netværk, sparring og efteruddannelse.
  • En varieret hverdag, hvor du gør en konkret forskel for dyr, virksomheder og forbrugere.
  • Arbejdstid, der som udgangspunkt følger slagteriets produktion.
  • Mulighed for at kombinere et spændende arbejdsliv med livet på Bornholm.

Om jobbet

Som embedsdyrlæge bliver du en del af Fødevarestyrelsen ved Danish Crown i Rønne. Du får en central rolle i den offentlige kontrol og er med til at sikre, at kontrollen gennemføres professionelt, ensartet og med høj faglig kvalitet.

Du arbejder tæt på produktionen og træffer veterinærfaglige beslutninger med betydning for både dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og virksomhedernes efterlevelse af lovgivningen. Stillingen giver dig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer i en myndighedsrolle med stort ansvar og stor samfundsmæssig betydning.

Du bliver en del af et mindre dyrlægeteam på Bornholm, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og en uformel omgangstone. Vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor det er naturligt at spørge om hjælp, dele erfaringer og udvikle sig sammen.

Samtidig indgår du i et større fagligt fællesskab med embedsdyrlæger og kolleger ved kontrolenhederne i Rønne, Hvidebæk og Glumsø. På tværs af enhederne arbejder vi aktivt med sparring, videndeling og fælles faglig udvikling.

Fordi vi arbejder i mindre teams, får du en bred opgaveportefølje og mulighed for at opbygge kompetencer inden for alle centrale områder af kødkontrollen. Det giver en varieret hverdag med stor faglig bredde og gode udviklingsmuligheder.

Dine arbejdsopgaver

Som embedsdyrlæge vil du blandt andet arbejde med at:

  • sagsbehandle og udarbejde den daglige kontrolrapport (vi sørger naturligvis for grundig oplæring i den juridiske sagsgang).
  • gennemføre ante mortem-inspektion, herunder vurdere dyrevelfærd og transportegnethed.
  • kontrollere dyretransporter ved aflæsning.
  • udføre kontrol inden for fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd, hygiejne og eksport, herunder tilsyn, audits og certifikatudstedelse.
  • varetage opgaver på slagtekæden i forbindelse med sygemærkede dyr, diagnostiske vurderinger og kvalitetskontrol.

Den almindelige båndkontrol udføres hovedsageligt af vores tilsynsteknikere.

Som embedsdyrlæge repræsenterer du myndigheden. Derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere klart, tydeligt og professionelt – også i situationer, hvor der skal træffes vanskelige beslutninger. Samtidig lægger vi vægt på et godt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og virksomheder.

Om dig

Det er et krav, at du har – eller kan opnå – dansk autorisation som dyrlæge inden ansættelsen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er fagligt nysgerrig og motiveret for løbende at udvikle dine kompetencer.
  • trives i et fagligt miljø, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
  • har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet.
  • arbejder selvstændigt, tager ansvar og bevarer overblikket – også når der er travlt.
  • kommunikerer sikkert på dansk, både mundtligt og skriftligt, da dansk er vores myndighedssprog.
  • har gode IT-kompetencer og let kan sætte dig ind i nye systemer.

Har du ikke erfaring med kødkontrol, sørger vi for en grundig introduktion. Du bliver en del af et team, hvor du aldrig står alene med nye eller komplekse opgaver.

Læs mere