Medarbejder med ledererfaring til pakkeriet hos Danish Crown i Rønne

Har du erfaring med produktion og lyst til at kombinere det med et ledelsesansvar? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores pakkeri, hvor der er fokus på samarbejde, ansvar og et godt arbejdsmiljø.

Bliv en del af et stærkt team hos Danish Crown. Vi søger en engageret medarbejder med ledererfaring til en fast stilling i vores pakkeri. Du vil til daglig starte i produktionen sammen med dine kollegaer, men når det kræves, vil du træde ind og overtage ledelsesansvaret – herunder være ansvarlig for nedlukning samt varetage det produktionsmæssige ansvar ved mestersvendens fravær.

Danish Crown beskæftiger ca. 200 medarbejdere i Rønne og slagter ca. 10.000 grise om ugen.

Dine primære opgaver:

  • Deltagelse i den daglige pakkeproduktion
  • Overtage ledelsesansvaret i pakkeriet, herunder nedlukning af produktionen
  • Stå med produktionsmæssigt ansvar ved mestersvendens fravær
  • Sikre en stabil drift og kvalitet i samarbejde med teamet
  • Bidrage til et godt samarbejde og arbejdsmiljø i afdelingen

Arbejdstid:

Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 07.00 – 15.30 og fredag kl. 07.00 – 12.50.

Vi søger dig, der:

  • Har ledererfaring fra en produktionsvirksomhed
  • Kan indgå aktivt i den daglige drift, men også tage ansvar som leder
  • Trives med at kombinere praktisk arbejde og ledelsesopgaver
  • Er fleksibel, ansvarlig og samarbejdsorienteret
  • Har fokus på kvalitet, orden og sikkerhed

Vi tilbyder:

  • En alsidig hverdag i et uformelt og hjælpsomt team
  • Tilrettelæggelse af arbejdsopgaver efter dine kompetencer
  • Grundig oplæring i arbejdsopgaver og sikkerhedsprocedurer
  • En stabil og fleksibel arbejdsplads med god trivsel og fast struktur

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mester for udbening/pakkeri Claus Bæk på tlf. 31 90 30 21.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgere løbende. Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.

Overvejer du at flytte til Bornholm? Så står Bornholms Tilflytterservice klar til at hjælpe dig og din familie godt på plads. De tilbyder rådgivning om bolig, skole, job til ægtefælle og fritidsaktiviteter. Kontakt dem på tlf. 31 21 88 80 eller mail: tilflytter@bornholm.biz.

Danish Crown er en fødevarevirksomhed ejet af danske landmænd, der leverer fødevarer af høj kvalitet til kunder og forbrugere over hele verden.

Læs mere