Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/xn--nstestopbornholm-uob.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5753
Lukas på 17 år flyttede til Bornholm for at studere datamatiker

Flyttede til Bornholm for at studere

Lukas på 17 år flyttede til Bornholm for at studere datamatiker: ”her er mere luft og man har en stor frihed”. Læs hele hans historie her!

Hvor boede du før?

Jeg er født og opvokset i Kongens Lyngby.

 

Hvorfor valgte du at flytte til Bornholm?

Jeg valgte Bornholm, fordi jeg altid godt har kunnet lide øen. Det er et af mine yndlingssteder i Danmark.

Da CPH Business tilbyder datamatikeruddannelsen på Bornholm, tænkte jeg: ”det lyder sgu sjovt at springe ud i noget helt nyt”.

Her er en helt anden ro og natur end jeg kender fra Lyngby, hvor der er store motorveje, og slet ikke den samme natur, som man kan opleve her på Bornholm.

 

Hvorfor valgte du at læse til datamatiker, og hvorfor lige på Bornholm?

Jeg valgte at studere til datamatiker, da computere altid har interesseret mig. Det er en super spændende uddannelse, og man kan bruge den til så mange ting, som alle bruger i hverdagen. Tænk bare på apps på telefonen, hjemmesider, programmering af maskiner osv. En uddannelse fuld af muligheder.

Det er sjovt og fedt at studere til datamatiker på Bornholm. Man får et godt sammenhold både til klassekammerater og lærerne. Holdene er ikke helt så store her som i Lyngby, hvor jeg også kunne vælge at studere. Så det er også nogle af fordelene ved at studere på Bornholm.

 

Hvad gør Bornholm særlig?

Bornholm er særligt, fordi du ikke går op og ned ad mennesker hele tiden. Her er mere luft, og du har en stor frihed. Og stadig kender alle hinanden.

 

Hvordan er det på Bornholm ift. at få en social omgangskreds?

Det er lidt svært at få den helt store omgangskreds pga. Covid-19. Dog lærte jeg hurtigt mine klassekammerater godt at kende.

Jeg er også begyndt at gå til fodbold i RIK. Det er fedt at spille fodbold. Vi har et godt sammenhold, og er gode til at hygge os sammen.

 

Hvad er det bedste ved Bornholm?

Det bedste ved Bornholm for mig, er hele oplevelsen af at stå på egne ben. Jeg har boet hos mine forældre indtil jeg flyttede til Bornholm. Nu får jeg prøvet det af, og klarer det hele selv. Det giver en stor tilfredsstillelse, og personligt giver det mig rigtigt meget. Det havde ikke været det samme, hvis jeg blot var flyttet et par kilometer væk fra mine forældre.

 

Er du glad for at bo på Bornholm?

Jeg er mega glad for at bo på Bornholm. Det hele har været en god oplevelse. Mine studiekammerater, skolen, den bornholmske ro og natur er et noget helt særligt. Jeg glæder mig rigtig meget til at gå på opdagelse, når vi kommer til sommer og Coronapandemien måske er på retur. Jeg har hørt så meget godt om alt det, man kan opleve.

 

Har du et godt råd til andre, der vil flytte til Bornholm for at studere?

Et godt råd vil nok være, at de ikke skal være bange for at møde nye mennesker. Alt er jo nyt her. Da jeg var i Lyngby kendte jeg jo en masse mennesker. Her er alle nye, men dem jeg har mødt, har været rigtig imødekommende og flinke.

Kunne Bornholm også være noget for dig? Så kontakt Tilflytterservice på tilflytter@bornholm.biz. Vi glæder os til at høre fra dig.

Jeg vil høre mere om at bo og leve på Bornholm!

* indicates required