Bornholms Regionskommune
Velkommen til Bornholm
Som borgmester i Bornholms Regionskommune bliver jeg glad, hver gang nogen flytter til øen. Det gør jeg, fordi det er godt, at vi bliver flere, men også fordi jeg ved, hvad vi har at tilbyde. Bornholm er nemlig mere end et sted at bo.
Bornholm er et trygt og engageret fællesskab. Bornholm er en ø med en helt særlig stemning og natur, som giver ro og rum til at trives. Og sidst, men ikke mindst, er Bornholm en kommune med fuld fart på udviklingen mod en bæredygtig fremtid.
Noget af det særlige ved øen er blandingen mellem tryghed og fremdrift. For selvom vi er en lille ø, er vi store nok til, at en imponerende kreativitet og energi afspejler sig på de områder, der er afgørende for udviklingen.
Vi har et iværksættermiljø, hvor nye virksomheder hele tiden spirer frem og breder deres produkter ud over øens grænser. Og vi har en befolkning og et erhvervsliv, der engagerer sig i at forme fremtiden grønt og klogt.
Rigtig hjertelig velkommen. Vi glæder os til at lære dig at kende.
Jacob Trøst, Borgmester
Bornholms Regionskommune
Tæt Sammen
Tæt sammen handler om at rykke sammen i regionskommunen – men det handler også om at rykke sammen på Bornholm.
Vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde i projekt Tæt sammen ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om BRK med tekst af Dennis Gade Kofod og foto af Kristian Kirk Mailand og efter oplæg fra ledere og medarbejdere i regionskommunen.
Vi vil gerne være “den samarbejdende regionskommune”, hvor vi ser os selv som en del af det bornholmske samfund – og hvor vi derfor arbejder sammen på tværs af øen, for at opnå de bedste løsninger.
Læs alle fortællingerne her.
Find ledige job i Bornholm Regionskommune her.