Bliv slagterelev hos Danish Crown, Rønne
Du lærer et håndværk helt fra bunden og får en uddannelse som åbner døre til mange forskellige muligheder. Du får elevløn fra første dag uddannelsen starter og faste arbejdstider i hverdagstimerne. Hvis du er fyldt 25 år, kan du blive ansat som voksenlærling til en forhøjet lærlingeløn. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor du kan komme som du er.
Få en knivskarp uddannelse – for dig, der vil bruge dine hænder
Uddannelsen veksler mellem praktik her hos os i Danish Crown og skoleophold. Når du er i praktik hjemme på virksomheden, lærer du at opskære, partere og slagte samtidig med at du får en grundlæggende viden om sikkerhed, forarbejdning, kvalitets- og kødkontrol og hygiejne.
Skoleophold – et stærkt socialt fællesskab
Når du er på skole, er du sammen med de elever, som startede på samme tid som dig. Her er der mulighed for at have det sjovt sammen både når I er sammen i skolen og i tiden udenfor undervisningen, hvorfor I får skabt et stærkt socialt fællesskab.
Få en elevansvarlig, der bakker dig op
Alle elever i Danish Crown er tilknyttet en elevansvarlig, som følger dig igennem hele uddannelsesforløbet. Den elevansvarlige har det overordnede ansvar for dit elevforløb og sikrer sig, at kvaliteten af din uddannelse er på plads.
Hvad skal der til for at blive slagterelev?
Du skal først og fremmest have lyst til, samt kunne lide at bruge dine hænder. Du har afsluttet 9. klasses afgangseksamen med minimum karakteren 02 i dansk og matematik.
For at blive en god slagter skal du tre ting – og hvis du gør det, så skal jeg nok gøre dig til en god slagter. Du skal: 1. møde til tiden. 2. have viljen til at lære. 3. lytte efter.
Appetit på mere?
Vi søger lige nu slagterelever i Rønne. Du kan søge jobbet her online. Hvis du har spørgsmål, så ring endelig til den elevansvarlige, som er angivet på stillingsopslaget for det sted, du har interesse i. De er parate til at svare på dine spørgsmål.
Ansættelsestype: Elev/lærling
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Firma: Danish Crown