Her kan du udregne dit rejsefradrag som pendler
Skal du til og fra Bornholm i forbindelse med dit arbejde, kan du få rejsefradrag som pendler. Som pendler er du også berettiget til et forhøjet befordringsfradrag. Er du bosat på Bornholm og pendler du til det øvrige Danmark, kan du få fradrag for kost og logi, højest 31.600 kr. om året (2024 sats).
Desuden har pendlere mulighed for at udnytte en række rabatordninger, som gør billetpriserne overkommelige, f.eks. klippekort og brobizz. Det gælder, uanset hvilken rejseform du vælger.
Vil du have et overblik over økonomien i pendlingen, kan du indtaste dine oplysninger i skemaet, som Tilflytterservice har udarbejdet. Tilflytterservice tager forbehold for tastefejl, prisændringer m.m.
Du kan læse mere om rejsefradrag, befordringsfradrag samt fradrag for kost og logi på SKATs hjemmeside